Weekendavisen havde forrige fredag en omtale af både ideologiske og politiske forskydninger i tænketanken Cepos’ arbejde. Nu skal man ikke mere være så selvstændig og vild, men i stedet gøre sig til blandt ”de borgerlige politikere”.
Et blik på tænketankens hjemmeside forstærker dette kedsommelige indtryk. Man vil være en slags interesseorganisation, selvom der som aldrig før er brug for frie tænketanke, nu hvor universiteterne har underlagt sig konkurrencestatens ”udfordringer”. Man har endda fyret i al fald fire fremtrædende medarbejdere, som i tidens løb har udvist selvstændighed i tanke og handling.
I det følgende vil jeg kort berette om min omtumlede holmgang med Cepos’ ideudvikling.
