1. Undervisning set fra læringens synspunkt
Læring er kunsten intet at foretage sig, og ”kunst” er jo det modsatte af ”dovenskab”. Læring er hengivenhed, at give-sig-hen, at give sig selv, at give sig selv som en gave. Læring er en gave, man giver. En form for åbenhed og passivitet.
Hvem giver man sig hen til? Man giver sig hen til en lærer. Værsågod, lærer! Her er en gave, og min gave er mig selv. Jeg giver mig til dig. Jeg giver mig hen til dig. Du er min lærer. Fortæl! Uden for er alting stille.
Man glemmer aldrig den lærer, man har lært noget af; den lærer, man har givet sig hen til, den lærer, der fik mig selv som en gave, og som derved tog ophold i mig selv, som satte sig i ånd og hånd, så jeg blev mig selv. Når jeg tager vigtige skridt i livet, er det læreren i mig, der handler – ham som jeg gav mig hen til. Man lærer ikke noget af den person, som man ikke giver sig hen til. Den, som ikke giver sig hen til en anden, kan intet lære.
