Kirkerup-sagen har sat ondskaben ind i en banal virkelighed. Det udtaler den provst, som først konfirmerede og senere, efter hun var blevet voldtaget, lemlæstet og slået ihjel af den såkaldte ”Korsør-mand”, begravede 17-årige Emilie Meng efter. Drabsmanden er netop blevet idømt livstid for sin ugerning ved Retten i Næstved.
Erkendelsen af, at ondskaben ikke kun er en by i Rusland, men lever inde i alle mennesker, side om side med dyder som medmenneskelig, omsorgsfuldhed, altruisme, samfundssind, opofrelse, flid og kærlighed, er rigtig. Det er også rigtigt, at det udfordrer det rationalistiske menneskesyn og verdenssyn, som for alvor slog igennem i Oplysningstiden, og som stadig på mange måder ligger til grund for vores moderne verden – fraset et par alvorlige udfald.
I Oplysningstiden ville man gøre op med det verdenssyn, at mennesket på bunden er så fordærvet en synder, at kun Gud kan redde det fra fortabelse. Man ville så at sige ”indsætte mennesket på Guds plads”. Eller i alt fald hævde, at det var i stand til at fuldføre Guds plan med verden stort set lige så godt som ham selv.
