Man bliver på en eller anden måde mere rolig, når visheden om noget forestående er så manifest, at man, subjektivt, javel, det har trods alt ikke indfundet sig endnu, med 100 pct. sikkerhed ved, at det vil indtræffe i nær fremtid.
På én eller anden måde, skriver jeg med vilje. For det er selvfølgelig ikke helt rigtigt, at roen har sænket sig hos undertegnede, når det, jeg ved, vil komme, er borgerkrigens rædsler i store dele af Vesteuropa.
Alligevel giver det en fornemmelse af fatalisme, der giver i det mindste tilsyneladende ro, en stilhed før stormen.
