I sidste uge var universiteterne igen til debat i Folketinget, da Liberal Alliance stillede forslag om at skrive Chicago-principperne ind i universitetets lovgivning. Det er en erklæring, der fastslår, at universiteterne skal stå vagt om friheden frem for at tage hensyn til krænkede studerende eller andre, der ikke kan lide indholdet af de tanker og idéer, som bliver vendt i det akademiske liv. 

En af fortalerne for, at det skal ske, er lektor i retsfilosof Jakob v.H. Holtermann fra Københavns Universitet. Han har givet sin holdning til kende i Uniavisen, og han vil gerne uddybe sine tanker her i Interviewet på Kontrast. 

“Vi kan en gang få alle få cementeret den tanke, at et universitet er et sted hvor man kan opleve at blive krænket, og man kan blive udsat for idéer, der støder en dybt, uden at der nødvendigvis er noget forkert i det,” siger han. 

Det er også Holtermanns eget indtryk, at åndsfrihed oplever et væsentligt pres disse år. Det mærker han personligt i sit akademiske arbejde med retsfilosofi, hvor det meste historiske materiale kommer fra mandlige tænkere og akademikere. 

“Man skal helt op i slutningen af det 20. århundrede, før vi begynder at finde repræsentation af kvinder, der melder sig på banen i de store diskussioner. Det betyder en voldsom kønsbias i det pensum, vi underviser efter, og det er der flere og flere studerende, der mener er et problem,” fortæller han. 

Jakob v.H. Holtermann mener ikke, at problemet er så galt fat i Danmark som i USA, men det er stadig hensigtsmæssigt at forebygge, at det kommer dertil, understreger han: 

“Det er et spørgsmål om rettidig omhu. Jeg har set det argument i debatten at vi skal vente med at lave lovgivning, men idéen med rettigheder er jo, at det er nogle, man skal have, selv når de ikke bliver udfordret.” 

Det ser i øvrigt ikke ud til, at Chicago-principperne bliver skrevet ind i loven i denne omgang, da regeringen og dens faste flertal i Folketinget ikke ville være med. Men diskussionen fortsætter, også her på Kontrast.