Det har været et vedvarende spørgsmål i Vesten, hvordan man bedst integrerer muslimer. Hvordan skaber vi fredelig sameksistens mellem dem, der bekender sig til islam, og dem, der er opvokset med frihed, frivillighed og demokrati?
Et spørgsmål, der sjældent rejses, er : Hvorfor er det egentlig en opgave for frie demokratier? Er det ikke snarere op til muslimske tilrejsende og efterkommere at finde ud af, hvordan man kan leve i harmonisk samhørighed i de samfund, man påberåber sig at være en del af - og som man er i sin gode ret til at forlade?
