Lyden flænger hele himlen over Kværndrup. Jeg farer sammen på den lille asfalterede sti, jeg går på.
Han må være nået frem før mig. Jeg synes ellers lige, at jeg har aftalt, at han skulle komme for at hjælpe. Jeg har jo dårlig nok lagt på. Og så gør han det bare – uden jeg er der?
Braget.
Folk siger, at det lyder som nytårskrudt. Som det, man kaldte kinesere, da jeg var barn. Firecrackers, da Trump blev forsøgt likvideret. Der var enøres og toøres og femøres. Men det her lyder ikke som kinesere. Det her lyder, hvis det overhovedet lyder som fyrværkeri, som et enormt stort kanonslag. Men lyden er skarpere. Næsten metallisk.
