Jeppe parkerer sin cykel og slukker for ListenCheap som han havde lyttet til på cykelturen ind til sin arbejdsplads. Danske ListenCheap er Jeppes nye foretrukne musiktjeneste. Tidligere brugte Jeppe Spotify, men med sit begrænsede forbrug af musiktjenester og en uvilje mod at blive forstyrret af reklamer, så er den danske musiktjeneste ListenCheap simpelthen et bedre valg for Jeppe.

Der skal ikke betales noget abonnement, blot nogle små betalinger på typisk 2 øre i 'BSV' for hvert musiknummer Jeppe afspiller. Jeppes BSV-wallet betaler helt automatisk for hans forbrug. Jeppe har kun én gang manuelt skullet give tilladelse i sin wallet til, at ListenCheap kan trække det beløb sangene koster op til et økonomisk loft, Jeppe har valgt.

Lidt ligesom Betalingsservice, bare mere automatiseret og for mikrobetalinger og uden en central aktør til at styre de løbende betalinger. Det er i øvrigt Mastercard som ejer Betalingsservice. ListenCheap er nu en voksende dansk eksportsucces. Efter starten med primært danske kunder kommer der nu flere og flere udenlandske kunder, som kan se pointen i at slippe for reklamer og abonnement.

ListenCheap blev bygget i Danmark efter Folketinget i sidst i 2025 fjernede et omfattende skattebureaukrati omkring de effektive mikrobetalinger som ListenCheap servicen benytter. Så havde ListenCheap servicen et fornuftigt hjemmemarked at starte op på.

Blockbook, blockchainbaserede bøger med masser at byde på
"Godmorgen Sarah", siger Jeppe, da han ser en af sine kollegaer på vej ind ad døren til Blockbook, der er et forlag med ebogs-løsninger baseret på BSV blockchainteknologi.  Sarah svarer: "Godmorgen Jeppe, hvordan går det med at trænge ind på det østeuropæiske marked?"  Jeppe er salgschef hos Blockbook.

 "Det går strygende, specielt i Polen hvor vi startede vores salgsindsats. Vi har allerede fået flere polske forfattere ind i folden og en del salg på privatkundemarkedet. Senere i dag har jeg faktisk et møde med beslutningstagere fra universitet i Warszawa. Det er jeg spændt på. De er interesseret i at lave en samlet aftale, så alle universitetets professorer m.fl. publicerer deres lærebøger gennem Blockbook."  

Blockbook tilbyder nogle features som traditionelle e-bøger ikke har. For det første er blokbøgerne, som de kaldes på dansk, meget upraktiske at piratkopiere. Næsten ligesom man ikke bare kan kopiere en bitcoin. Bogtekst kan selvfølgelig piratkopieres ved at tage et billede af hver side, men besparelsen er lille, det er bøvlet og den ulovlige piratkopi mister alle de mange praktiske features Blockbook har med i pakken:

Man kan få læst sin blokbog højt, vælge afspilningshastighed, søge i bogens tekst og sågar på tværs af alle de blokbøger læseren ejer, indlejre avanceret grafik, videoklip, egne noter mm. Links til bogens kilder vil heller ikke virke ved piratkopiering. Oversættelse er også en feature i mange af Blockbooks blokbøger. Så kan man f.eks. skifte mellem bogens originalsprog og ens eget modersmål, hvis det ikke er samme sprog.

De forfattere Jeppe taler med kan typisk godt lide, at piratkopiering er svært. Det giver nemlig forfatterne (og Blockbook) en højere indkomst. Køberne af blokbøger kan indirekte også godt lide at piratkopiering er besværligt, fordi det så bliver økonomisk muligt at holde prisen på det enkelte eksemplar meget lav.

Mange købere benytter Blockbooks pay-per-page betalingsmulighed. Læseren betaler så kun den fulde pris hvis hele bogen bliver læst. Hvis læseren mister interessen undervejs og stopper læsningen, så stopper betalingen også. Det giver forfatteren et incitament til at gøre hele bogen interessant. Prisen per side varierer fra bog til bog, men er typisk få ører i BSV.

Al betaling foregår automatisk efter køberen har bemyndiget sin wallet til at betale Blockbook for sit forbrug op til grænser bestemt af køberen. En yderligere feature mange læsere værdsætter er, at når de først har betalt for en side eller en hel blokbog, så ejer og kontrollerer læseren det eksemplar af siden/bogen. Ligesom med en fysisk bog.

Der er altså ikke nogen som kan tage bogen fra læseren i modsætning til hvordan det er med Amazon Kindle e-bøger. Læseren kan bruge sit ejerskab til f.eks. at videresælge bogen efter endt brug eller forære den bort. Andre kan lide blokbøger af ressourcehensyn, fordi der ikke skal fældes træer, produceres papir, trykkes fysiske bøger, fragtes bøger rundt til boghandlere og videre ud til forbrugeren mm. Processen fra skrivning til læsning går også meget hurtigere. Ligesom en e-mail kan afleveres hurtigere og mere ressourcevenligt end et brev i en fysisk kuvert.

Blockbook satser på at blive et af verdens største forlag inden for de næste år, for det er jo forholdsvis nemt at opnå stor global udbredelse når ens produkt er 100% digitalt. 

Digital suverænitet med effektive mikrobetalinger
Blockbook er meget opmærksom på at opnå digital suverænitet og minimere leverandørafhængighed. Blockbook har derfor valgt nogle interne IT-løsninger, der udnytter blockchainteknologi til at opnå de fordele. 

Jeppe tænder sin computer. Den kører ligesom de andre medarbejderes computere den danskproducerede Linux-distribution Mikropay Desktop. En Linux-distribution er Linux-kernen plus en række bundtede applikationer, som udgiveren af Linux-distributionen skønner at brugerne har behov for. Linux har åben kildekode (open source).

Mikropay Desktop indeholder ligesom andre Linux-distributioner en lang række open source applikationer, der anvender åbne fil- og kommunikationsstandarder mm. Det er nogle sunde anti-monopolistiske ideer, men Linux har på trods af disse sunde elementer indtil for nylig haft svært ved at slå igennem som en udbredt løsning på almindelige personlige computere.

Softwaren har nemlig haft en akilleshæl. Open source har default en free-rider udfordring fordi softwaren er gratis og distributionerne lever af frivillige donationer. Man behøver som bruger ikke at bidrage på nogen måde. De fleste brugere af en Linux-distribution undlader derfor at donere og resultatet er at Linux-distributionerne har meget slunkne pengekasser sammenlignet med techgiganter som Microsoft, Apple og Google/Alphabet.

Alle techgiganterne har en forretningsmodel som sikrer, at hver eneste bruger på en eller anden måde bidrager til techgigantens økonomi. Microsoft har historisk licenseret brugsretten til deres closed source software, f.eks. Microsoft Windows, til PC-fabrikanter og/eller til slutbrugere. Apple har solgt den IT-hardware som deres software kører på.

I Googles forretningsmodel er det annoncører, som er kunderne, der bliver solgt adgang til brugernes opmærksomhed. De slunkne pengekasser hos Linux-distributionerne har medført at de har haft meget få ressourcer at anvende på support, fejlretninger, videreudvikling og lignende. Folk der har erfaring med både Linux-distributioner og produkter fra techgiganterne har oplevet forskellen. 

Techgiganternes produkter er generelt meget brugervenlige, intuitive og velpolerede sammenlignet med Linuxdistributioner. Sådan var det, indtil danske Mikropay Desktop revolutionerede forretningsmodellen for Linux-distributioner. 

Mikrobetalingerne ændrede markedet
Mikropay satsede med succes på, at mikrobetalinger kunne blive et effektivt svar på free-rider udfordringen. Mikropay Desktop koster beskedne 10 øre i BSV at benytte per kalenderdøgn, maskinen er i brug plus 2 øre pr kalenderdøgn, brugeren benytter Mikropay Office. Mikropay Office er Mikropays fork af open source officepakken LibreOffice.

Betalingen for brug af Jeppes og hans kollegers Mikropay software foregår automatisk fra wallets ejet af Blockbook. Ligesom med Jeppes private musiktjeneste ListenCheap er det en engangsting at opsætte bemyndigelsen af betalinger. Den samlede daglige betaling er ikke noget som Jeppe eller andre skal bruge tid på.

Kun hvis den betalende wallet er tom, bliver brugeren mødt med en besked om at der skal fyldes BSV på brugerens wallet. I starten er det blide beskeder. Hvis brugeren ikke fixer betalingen, så optrappes beskederne og ved længerevarende ignorering holder styresystemet op med at være anvendeligt for brugeren, indtil der bliver betalt.

Med de indtægter der nu kommer fra Mikropay Desktop og Mikropay Office har Mikropay råd til at ansætte medarbejdere til at give en god kundeservice, holde softwarens sikkerhed ved lige og forbedre produkterne i takt med, at kunderne eller Mikropay selv opdager fejl eller andre forbedringsmuligheder.

Mange bække små gør en stor pengeå
Mikropay Desktop har med deres forretningsmodel nu det klart mest funktionelle, intuitive og velpolerede Linux desktop styresystem, og er ligesom mange andre danske mikrobetalingsservices hurtigtvoksende succeser. Det er ikke kun organisationer, der bliver kunder hos Mikropay. Mange private borgere i Danmark og i udlandet er også begyndt at installere Mikropay Desktop på deres computere i takt med, at rygtet spredes, at softwaren er velfungerende, koster en bagatel og kan få brugeren ud af de amerikanske techgiganters klør.

Det er eksportindtægter for Danmark. Mange vil gerne bidrage lidt økonomisk til open source, når der er en direkte sammenhæng mellem, at man bidrager, og man modtager noget velfungerende til gengæld. Brugeren bidrager til open source ved at tilvælge et produkt, der kræver mikrobetalinger, og brugeren modtager ved at få adgang til noget software der har en højere kvalitet, indeholder de senest producerede forbedringer og inkluderer kundeservice.

Monopolerne brydes
Kunderne er ikke nervøse for, at Mikropay bare bliver den nye techgigant, de kommer i kløerne på, fordi de ved at Mikropays software er open source, som nemt kan forkes af nye spillere på markedet, hvis Mikropays kvalitet eller pris ikke længere er konkurrencedygtig. Monopolerne brydes derved ned. Den større leverandøruafhængighed i softwaremarkedet vil have en tendens til at give besparelser for kunderne, der anskaffer softwareløsninger.

Faktisk er der allerede nu ved at opstå en klynge af mindre Mikropay konkurrenter i Danmark,  en slags lille "Silicon Valley" i Danmark, ligesom man historisk har set lokale klynger af ensartede virksomheder ligge geografisk tæt på hinanden.

At en klynge nu er vokset frem i Danmark er givetvis, fordi en række fremsynede folketingsmedlemmer i 2025 valgte at omfavne effektive mikrobetalinger ved at give dem gunstige forhold i Danmark. Folketingsmedlemmerne forstod, at det ville styrke Danmarks langsigtede økonomi og uafhængighed.

Open source miljøet generelt har efter noget indledende skepsis taget godt imod mikrobetalingsfinansierede open source løsninger, fordi de kan se, at gratister også har gavn af, at open source får tilført flere ressourcer. Mikropay og lignende virksomheders forbedringer af open source software finder jo også vej over i de open source produkter, der stilles gratis til rådighed for brugerne.

Gratisterne får bare forbedringerne med noget forsinkelse og uden den kundeservice, som Mikropay har råd til at give sine kunder. De eneste, der er tabere, er de eksisterende techgiganter, hvis hidtidige de-facto monopol nu bliver eroderet. De gamle techgiganter mister løbende kunder, fordi deres open source konkurrenters produkter bliver stadig bedre som følge af at der nu er blevet råd til mere produktudvikling og vedligehold i open source markedet.

Open source telefon med mikrobetaling
Ikke kun styresystemerne til computere bliver open source med de nye effektive mikrobetalinger. Det samme er sket for telefoner. Jeppes telefon kører styresystemet MyBSV Phone. Det er udviklet af danske MyBSV. Deres produkt er en fork af LineageOS, der er baseret på Android Open Source Project. MyBSVs forretningsmodel er meget lig den hos Mikropay.

MyBSV Phone koster 8 øre i BSV per kalenderdøgn telefonen er i brug plus 3 øre per kalenderdøgn brugeren benytter MyBSV Maps. Priserne afspejler primært hvor dyrt det er for MyBSV at vedligeholde og forbedre de forskellige dele af telefonens software. MyBSV Phone har en "App Store" der har stor kompatibilibitet med Google Play, så en MyBSV Phone har hurtigt fået adgang til alverdens Android apps minus dem fra Google.

Det sidste er Googles valg. Google nægter foreløbig, at gøre deres apps tilgængelig på MyBSV Phone. Derfor har MyBSV måttet lægge en del ressourcer i at finde eller skabe nogle alternativer til de mest essentielle Google apps såsom Google Maps. 

MyBSV har lige landet en aftale med en telefonproducent, om at få MyBSV Phone præinstalleret. Lidt ligesom Windows er blevet præinstalleret på masser af PC-producenters computere de seneste årtier. Aftalen vil snart gøre det nemmere for knap så tekniske personer at få adgang til en telefonsoftware, der er fri for techgiganternes kontrol og har en bæredygtig økonomi. Fremtiden ser lys ud for MyBSV og andre open source produkter på telefonmarkedet.

Jeppe forbereder sig på mødet med universitetet i Warszawa
Jeppe er spændt på mødet med universitetet i Warszawa. For at være godt forberedt åbner og gennemlæser han det kontraktudkast, han har skrevet og sendt til universitetet. Til det benytter han tekstbehandlingsprogrammet Mikropay Writer, der er tekstbehandlingsprogrammet i Mikropay Office. Selve dokumentet ligger i en europæisk cloudløsning for Blockbook vil ikke spioneres på af amerikanske techgiganter.

Brugen af den europæiske cloudleverandør var super nemt at sætte op, fordi Mikropay Desktop distributionen var klargjort til, at man kunne træffe det valg med nogle få klik. 

Til mødet med beslutningstagerne fra Polen bruger Jeppe videokonferenceprogrammet MikroPay Meet. Det er Mikropays brandede og velpolerede klient til videokonferenceløsningen Jitsi, der er open source og benytter åbne standarder. Jitsi er noget af den software som Mikropays økonomiske muskler har medvirket til at give et kvalitetsløft.

De polske deltagere i mødet kan benytte en browser, hvis de ikke selv har Jitsi eller en kompatibel klient installeret på deres enheder. Mødet går godt. Efter at Jeppe har svaret på nogle spørgsmål fra polakkerne, og de har oplyst, hvor mange bøger de minimum ønsker udgivet om året, aftaler de mundtligt, at det bliver skrevet ind i kontrakten og universitetet til gengæld får 5% lavere pris end i Jeppes første kontraktudkast. Jeppe laver ændringerne i kontrakten og de skriver under. Succes!

Mange dele af både den private og den offentlige sektor i Danmark er i fuld gang med at skifte til mere digital suverænitet i stil med, hvordan Blockbook har opnået det. Ved hjælp af effektive mikrobetalinger og mikrobetalingsfinansieret open source

Frokostpause. Billige betalinger medfører nem og lækker frokost til en billig penge
"Isabella, er du ved at være frokostsulten?" siger Jeppe til en af sine kolleger, som han tit spiser frokost sammen med. De kan nemlig begge lide at spise frokost ved et nyt lokalt selvbetjeningskoncept, som er opstået efter billige BSV-betalinger er blevet en integreret del af manges hverdag i Danmark.  "Ja, det passer fint nu" svarer Isabella.

Isabella og Jeppe går sammen ned til Nemt & Lækkert. Nemt & Lækkert er lidt en blanding af en café, et supermarked og en selvbetjeningsautomat. Man bliver som kunde mødt af en stor glasrude. Bag ruden er der udstillede varer, som man kan se, hvad koster. Det spænder fra ekstremt billige ting som et stykke tyggegummi, en mandarin eller nogle få vindruer til mindre end et par kroner og op til en større varm eller kold ret til måske 100 kroner.

Omme bagved de udstillede varer arbejder Nemt & Lækkerts medarbejdere. De producerer forskellige måltider og sørger for at der bliver fyldt varer på automaten i takt med at kunderne køber varer fra automaten. På grund af det ukonstruktive forbud i §121, stk. 3 i lov om betalinger mod at butikker kan lade den enkelte forbruger betale sine egne transaktionsomkostninger ved de mest udbredte kortbetalinger, tager Nemt & Lækkert slet ikke imod betalingskort.

Det hænger jo ikke økonomisk sammen for Nemt & Lækkert at sælge noget for 1 krone og så skulle betale 0,38 kroner for en Dankorttransaktion + have udgifter til dyre terminaler mm der kan håndtere kortbetalinger. Det ville selvfølgelig blive en tabsforretning. I Nemt & Lækkert kan man for at holde omkostningerne nede derfor kun betale med BSV. Nemt & Lækkert benytter en billig danskudviklet betalingsterminal, Jensen Softterminal, specialiseret til BSVbetalinger.

Både Isabella og Jeppe finder et frokostmåltid, de har lyst til, betaler med hver deres private BSV wallet og tager med det samme varerne over til nogle stole og borde, som er en del af Nemt & Lækkerts koncept.

Isabella arbejder i IT-afdelingen. "Hvordan går med udviklingen af den planlagte integration af Rumænsk og Tjekkisk sprog i Blockbook? Jeppe spørger, fordi han overvejer at lægge en større salgsindsats i de lande snart. "Jeg forventer at vi kan nå at have tjekkisk sprog med i vores næste opdatering af Blockbook på torsdag om en uge. Rumænsk bliver nok klar til opdateringen ugen efter", svarer Isabella.

"Det er altså lækkert at vi kan sidde her i solen og nyde de friske, billige og gode måltider som Nemt & Lækkert sælger", siger Isabella. "Har du hørt at Nemt & Lækkert har femdoblet salget i år?" "Ja, jeg er helt enig", svarer Jeppe. "Slut med at smøre madpakker. Det tror jeg ikke der er mange danskere som savner." Jeppe ved godt at Nemt & Lækkert kæden nu er overalt i landet og at folk er glade for det nyopståede koncept. "Det var aldrig sket uden Folketingets omfavnelse af de billige BSV-betalinger".

Danmark er blevet et mikrobetalingsparadis
Jeppe opdager en gruppe udenlandske turister ved siden af ham og Isabella. "Er de sydkoreanere eller japanere?", spørger Jeppe. "Jeg er ikke sikker, men jeg har læst, at sydkoreanere er fascineret af ny teknologi og nu sørger for, at inkludere Danmark i deres eventuelle turistrejse til Europa, fordi de gerne vil opleve et mikrobetalingsparadis i praksis". 

Jeppe har også bemærket, at der er kommet flere turister til Danmark. Det er godt med flere turistindtægter. Det var for nogle nok en uventet gevinst ved at blive et foregangsland på mikrobetalinger. Turisterne lader til at nyde det højere luksus-/serviceniveau, der er opstået ved at have masser af mikrobetalingsservices i gadebilledet.

Turisterne kan også godt lide, at den slags penge, de kan benytte i Danmark er globale penge, som også kan anvendes online, når turisten er rejst hjem igen. Og når de kommer tilbage til deres eget land bliver de lokale fortalere for, at deres land også omfavner effektive mikrobetalinger ligesom Danmark. Det giver nye eksportmuligheder for danske virksomheder. 

Bedre og billigere services
Nemt & Lækkert er langtfra den eneste nye billige løsning, der er opstået eller blevet forbedret i gadebilledet efter vi har fået billigere betalinger. Der er f.eks. kommet langt flere offentlige toiletter, fordi de nu er økonomisk mere bæredygtige med selv en lille kundebetaling på 2-3 kroner i BSV.

De mange nye turister der rejser til Danmark for at opleve mikrobetalingsparadiset er nogle af dem, der benytter den mulighed meget, da de jo er ude og opleve og selvfølgelig har brug for toilet engang imellem. Rengøringen og kvaliteten på offentlige toiletter har generelt fået et gevaldigt løft op efter at forretningsmodellen i at drive et offentligt tilgængeligt toilet er blevet sundere.

Turisterne m.fl. er derudover glade for at de kan koble en BSV-wallet op til en af teleselskabernes nye pay-per-MB løsninger, så turisten/brugeren har mobildækning overalt i Danmark uden at skulle anskaffe et dansk SIM-kort. Sådanne tiltag gør det nemt at være turist. Brugerens wallet betaler automatisk teleselskabet et lille beløb for at transmittere data, når brugeren benytter teleselskabets service.

Teleselskaberne er glade for at eliminere omkostningerne til at købe og distribuere fysiske SIM-kort, der alligevel kun skal bruges i få dage af en turist. Det var jo et unødvendigt ressourcespild at lave de SIM-kort. En så effektiv pay-per-MB service uden abonnement kunne ikke nemt lade sig gøre, før vi havde programmerbare penge med lave transaktionsomkostninger.

Og for teleselskaber, offentlige toiletter, butikker m.fl. gav det kun mening økonomisk at investere i at udvikle løsningerne, fordi løsningerne så ud til at kunne bruges i lang tid fremover. Den langsigtede relevans virkede først sandsynlig da der politisk blev opbakning i Danmark til at omfavne de effektive mikrobetalinger som BSV muliggør, og virksomhederne opdagede, at BSV både har stabile regler og kan skalere. 

AI tjenester i højere kvalitet 
Tilbage fra frokost overvejer Jeppe, hvordan han vil gribe det an at skaffe flere kunder i Østeuropa og specielt i Tjekkiet.

Som en del af Jeppes overvejelser stiller han spørgsmål til nogle AI's om diverse salgsrelaterede emner. Jeppe bruger mest den danske AI SmarterThink, fordi den svarer hurtigt, er reklamefri og har svar af højere kvalitet. Grunden til at SmarterThink har en højere kvalitet end de gængse amerikanske AI's er blandt andet, at den finansieres gennem mikrobetalinger.

De mikrobetalinger er med til at give SmarterThink en bedre økonomi, som til dels bliver brugt til at træne SmarterThink bedre, køre den på bedre hardware og sidst men ikke mindst efter behov købe sig adgang til baggrundsmateriale af høj kvalitet, f.eks. videnskabelige artikler og bøger, der ikke er til gratis afbenyttelse for AI-tjenester der ikke betaler.

Til den bagvedliggende betaling for SmarterThinks videnopsamling, bliver der også brugt mikrobetalinger. Hvert AI-opslag koster for Jeppe en lille smule. Afregningen sker løbende og automatisk. Jeppe har en gang for alle konfigureret en økonomisk ramme per svar og/eller per tidsenhed. Afregningen til SmarterThink foregår fra en wallet ejet af Blockbook. Det enkelte AI-svar koster så lidt, at omkostningerne ved en kortbetaling ville have været helt ude af proportioner.

Til oversættelser af f.eks. materialer på Tjekkisk bruger Jeppe danske ordbogen.com, der har eksisteret i mange år, men blussede kraftigt op i kvalitet og sproglig spændvidde efter de introducerede mikrobetalinger. Det gav dem nemlig yderligere indtægter og servicen fik råd til at introducere nye sprog og mange nye features.

Hvert opslag koster en lille smule, afregningen sker løbende og hvis man vil, er det ikke nødvendigt at godkende hver betaling separat. ordbogen.com har dog også kunder, der kun vil lave et eller få opslag og betaler manuelt med BSV. Jeppe har for ordbogen.com en gang for alle konfigureret en økonomisk ramme per svar og/eller per tidsenhed. Afregningen foregår automatisk fra en wallet ejet af Blockbook. 

Både på arbejdet og i det private er Jeppe blevet meget mere effektiv end tidligere. Jeppe oplever nemlig meget mindre spam og falske vildledende oplysninger fordi anonyme aktører han interagerer med kan mødes af krav om mikrobetalinger. Det har ødelagt spammernes forretningsmodel at mennesker, der bliver generet af spam nu nemt og billigt kan kræve, at den anonyme stiller lidt penge på højkant for at få sin besked leveret.

Jeppe tager hjem. Den kollektive trafik elsker BSV fordi de har opnået et bedre produkt
Jeppes arbejdsdag er ved at være slut. Det regner, og for at undgå at blive gennemblødt beslutter Jeppe derfor at tage toget det meste af vejen hjem. Jeppe har tilknyttet sin BSV wallet i Rejsekort-appen i stedet for at tilknytte et betalingskort. Den kollektive trafik har muliggjort BSV som betalingsmulighed, for at reducere deres høje udgifter til betalingskorttjenester og på sigt måske klare sig helt uden dyre Rejsekort-scannere. Udgifterne til diverse betalingstjenester koster formentlig den kollektive trafik et trecifret millionbeløb årligt. De udgifter kan med BSV reduceres til en lille brøkdel.

Billigere betalinger for rejser er dog ikke den eneste fordel ejerne af den kollektive trafik har opnået med BSV.

Jeppes telefon er næsten løbet tør for strøm, så Jeppe scanner med sin wallet en QR kode ved sit sæde, accepterer en betalingsreservation på nogle få kroner BSV, og slutter sin telefon til en lille strømopladningsfacilitet ved sit sæde. Disse små ladestationer er blevet meget udbredt i alle dele af den kollektive trafik, efter at det blev økonomisk rentabelt at opsætte dem.

Brugerne betaler cirka 1,25 gange den strømpris, man typisk betaler i sin bolig, men til gengæld kan man nu lade op på farten i alle former for kollektiv trafik, hvilket er ret praktisk i en digital tidsalder. For få år siden var der langt mellem strømstik i den kollektive trafik. Det er virkelig et kvalitetsløft, der er sket takket være muligheden for mikrobetalinger.

Turister, pendlere m.fl. er glade for den ekstra fleksibilitet, det giver, at man nu altid nemt kan finde en opladningsmulighed, når man er på farten. På caféer er disse ladestationer også blevet udbredt. Da Jeppes tog er ved at være fremme ved den station, hvor Jeppes vil af, tager han sin telefon ud af opladeren. Et øjeblik senere gennemføres automatisk en endelig betaling, der svarer til den mængde strøm Jeppes telefon modtog. Jeppe købte strøm for 70 øre. 

Beslutningstagerne i den kollektive trafik er så begejstrede for de lavere transaktionsomkostninger, at de overvejer at nedsætte minimumsrejsen man betaler for fra 2 zoner til 1 zone.

Dagligvarebutikker med billige, programmerbare betalinger
På vej hjem fra stationen smutter Jeppe ind i en dagligvarebutik. Jeppe sender med sin BSV wallet et depositum til en låsemekanisme der styrer oplåsningen af en indkøbsvogn ved dagligvarebutikken. Jeppe behøver ikke længere at have fysiske mønter på sig for at kunne benytte en indkøbsvogn. Han vil forkæle sin kæreste Josefine med et lækkert måltid i aften i anledning af at Jeppe fik lukket handlen med universitetet i Warszawa.

Han flotter sig og køber noget dyrt og godt. Jeppe beder ekspedienten om at betale med BSV og scanner en QR-kode, der bliver fremvist lige foran Jeppe, hvor han står og putter varerne i en plastikpose. Jeppe tænker over hvor nemt betalingen flyder nu sammenlignet med dengang man betalte med betalingskort og skulle gå tilbage til betalingsterminalen for at betale.

Jeppe får automatisk en kvittering sendt retur til sin wallet uden at ekspedienten behøver spørge om Jeppe vil have en papirkvittering. Dagligvarekæden er både glad for de lavere betalingsomkostninger og at de kan effektivisere kundebetjeningen. Dagligvarekæden har mindre og mindre brug for at printe papirkvitteringer og betale for store dyre tællemaskiner til mønter.

Dagligvarekæden er også glad for BSV, fordi de nogle gange kan betale for deres varekøb med BSV i stedet for eksempelvis at betale en colombiansk kaffeeksportør i colombianske eller amerikanske penge. Det sparer dagligvarekæden vekslingsudgifter og transaktionsomkostninger. 

På vej ud af butikken sætter Jeppe indkøbsvognen tilbage i dens stativ og modtager straks sit depositum retur i sin wallet. Dagligvarekæden havde automatisk beholdt depositummet, hvis indkøbsvognen ikke var blevet sat tilbage i stativet i løbet af 24 timer. Dagligvarekæden mister nu færre indkøbsvogne end tidligere og er selvfølgelig også glad for det.

Dagligvarekæden er så glad for BSV, at de har indført, at medarbejderne kan vælge at få en del af deres løn udbetalt i BSV. Det er win/win for både dagligvarekæden og dens medarbejdere. Dagligvarekæden får benyttet de BSV, som dagligvarekæden sælger varer for. Medarbejderne får nogle BSV, som de har brug for, når de vil benytte det voksende antal mikrobetalingsservices i samfundet. 

Den danske stat har omfavnet BSV
Dagligvarekæden kan også bruge BSV til at afregne moms og skatter til staten. Folketinget har vurderet at BSV er så velfungerende som effektiviserende penge, at det giver mening, at staten i stort omfang sidestiller danske kroner og BSV. Skatteydere kan selv bestemme hvilken af de to slags penge, man vil afregne skat i. De to slags penge fungerer parallelt i stil med hvordan e-mail og fysiske breve i mange år har fungeret parallelt.

Afsenderen kan vælge den teknologi, der passer vedkommende bedst. Staten skal bl.a. bruge de modtagne BSV til alle de medarbejdere i den offentlige sektor, der benytter mikrobetalingsservices som Mikropay Desktop og MyBSV Phone i bestræbelserne på at opnå mere digital suverænitet og uafhængighed af de store techgiganter for den offentlige sektor.

Efter Jeppe  og Josefine har spist det lækre måltid som Jeppe har tilberedt, beslutter de sig for at se en film på danske BlockFlix. På BlockFlix kan man betale per sekund man ser. Den endelige afregning sker først, når filmkigningen stopper og forbruget er gjort op. Jeppe og Josefine har sat BlockFlix op, så de betaler for BlockFlix film ligeligt. Film på BlockFlix plejer at være gode, men lidt inde i filmen synes Jeppe og Josefine, den bliver for kedelig og slukker for filmen. Helt automatisk betaler de kun for den del af filmen, de har set. Jeppe og Josefine finder i stedet på noget sjovere at lave sammen der tilmed er helt gratis .