Såkaldte integrationseksperterne med fremmedklingende navne har i årevis monopoliseret integrationsdebatten, hvilket har gødet jorden for de parallelsamfund, der er skudt op rundt om i landets udsatte boligområder.
Det er på tide en gang for alle, at lukke ned for de personer, der hævder at have løst paralleluniversets gordiske knude, blot fordi de har rødder i fjerne lande, hvor man dyrker islam.
Kulturel integration sikres ikke via mangfoldighedskonsulenter, men med klare og tydelig krav om at tilpasse sig normerne i det land, man hævder at have hjemme i.
Tsunamien af integrationseksperter
I slutningen af 1990'erne og starten af 00'erne opstod der en bevægelse, der som en tsunami voksede i al sin magt og vælde. Bevægelsen fik navnet integrationseksperter.
Den dækkede over et bredt sammensurium af ressourcepersoner, integrationskonsulenter, etniske konsulenter, kulturformidlere og senere også brobyggere. En kakofonisk mængde af mennesker, der skabte en karriere på at teoretisere over den arabiske verden og religions karakteristika, særligt udvalgt til at rådgive landets politiske klasse ud i integrationens kalejdoskopiske univers.
Deres fortællinger om deres modige kamp for at blive anerkendt af det danske samfund, og de mange barrierer, de havde overvundet for at være, hvor de er i dag, blev rigt illustreret som et ekspressionistisk maleri, med sanselighed, intensitet, farver og mental smerte, hvilket gav dem adgang til medier, forlag og politiske beslutningstagere, der ukritisk slugte dele hele råt.
Desto flere gruopvækkende anekdoter fra de udsatte boligområders mørke man kunne producere og maleriske fabler fra den arabiske verden man kunne fabulere over, desto større mere voksede publikum i omfang og volume.
Frygtelige konsekvenser for integrationen
Ingen vovede at stille kritiske spørgsmål til eksperternes særlige ekspertise. Så længe man kunne bryste sig af navne som Muhammed, Ahmed eller Özlem, så spiller det ingen rolle, hvilken evidens man bygger sin synspunkter på.
Snart havde en hver kommune med respekt for sine udenlandske medborgere mange af dem ansat eller på lønningslisten som eksterne eksperter og senere som såkaldte brobyggere.
De såkaldte eksperters bersærkergang gennem det politiske landskab havde frygtelige konsekvenser for integrationen i Danmark. Som dug for solen forsvandt forventningerne til de mange nydanskere om at indgå en kulturel og social kontrakt med kongeriget Danmark.
Ved integrationseksperternes mellemkomst blev forventningerne erstattet med krav til den danske befolkning samt vores politikere om at udvise tværkulturel forståelse for de normer og værdier, der hersker i de muslimske miljøer.
Den åbenlyse segregering
De mange nye eksperter med muslimsk baggrund fik travlt ved computeren. Der skulle skrives artikler og bøger om, hvordan man bedst kunne forebygge kriminalitet og radikalisering og styrke integrationen i det danske samfund.
Nu skulle eksperten med rødder i Palæstina, Pakistan eller Tyrkiet rigtig nok lære de danske politikere, hvordan vi skulle forstå og leve vores nye medborgere, så vi kunne leve sammen i fred og fordragelighed - så længe vi ikke stillede alt for mange krav.
Og man må sige, at eksperternes arbejde var effektivt. For det var de færreste, der vovede at løfte et kritisk øjenbryn over den åbenlyse segregering, eksperternes gode råd medførte. Hvordan den negative sociale kontrol fik lov til at dominere de udsatte boligområder med egne værdier og normer.
Parallelsamfund, der kun kunne opløses ved at involvere endnu flere eksperter som brobyggere og kulturformidlere.
Ingen havde mod til at sige fra
Ingen havde modet eller evnerne til at meddele eksperterne, at det sådan set ikke var det danske samfunds opgave at bygge bro til de muslimske miljøer. At det ikke er danske befolknings ansvar at forstå normerne i de muslimske mijøer.
Men at det tværtimod er de nytilkomnes pligt at lære at tilpasse sig normerne i det samfund, som de har valgt at opholde sig i. Det danske samfund har ikke behov for eksperter, der skal bygge bro mellem minoriteter på skatteydernes regning. For det alene viser, at noget er gået fuldstændig galt integrationsprocessen.
Det er værd at huske på, nu hvor vi snart skal diskutere hvor vidt syriske flygtninge skal rejse hjem eller blive. Vi har desværre set med de irakiske og tjetjenske flygtninge, hvor af mange i dag har permanent opholdstilladelse, at tiden, og integrationseksperterne arbejder og advokerer for dem. Og det må ikke ske, hvis vi skal opretholde et land i nogenlunde kulturel og social balance.
Vi skal derfor ikke længere lade os forblinde af flere eksemplar af smilende tørklædekvinder med eksamensbevis. Eller generte unge mænd, der står vandkæmmet og fortæller os, hvor meget de elsker Danmark og bare gerne vil have en uddannelse.
Ingen grund til at hylde en muslim med studenterhue
At få en uddannelse og blive økonomisk selvforsørgende må være en naturlig forventning - ikke noget vi konstant skal hylde, hver gang endnu en ekspert vil fortælle os, at integrationen er en succes.
For kulturelt og socialt er den en decideret katastrofe. For selvsamme personer er stadig dybt forankret i den islamiske kultur. Man behøver bare at kigge på deres ægteskabsmønstre.
Derfor skal vi hurtigst muligt fratage de såkaldte eksperter, hvis kvalifikationer udelukkende ligger i deres etniske og kulturelle ophav, deres monopol i integrationsdebatten og -politikken.
For vi har ikke brug for ressourcepersoner eller diverse kulturformidlere og brobyggere med eksotiske navne til at fortælle os, hvordan vi skal håndtere flygtninge og indvandrere. Vi har tværtimod behov for at vi møder nydanskere, som mange gerne vil kalde en ressource med forventninger om at af egen kraft tilpasser sig danske normer og værdier. Det skal vi ikke hylde dem for. Det må være et krav, hvis de da virkelig mener, at det er i Danmark de har hjemme.
