Når vi på Kontrast har dækket begivenhederne i USA, har det været i et forsøg på at åbne forståelsen. Det, der sker med Trumps anden entré i Det Hvide Hus, er så opsigtsvækkende og interessant, at det kalder på kølighed, eftertanke og perspektiv.

Det er derfor, vi har bragt en hel stribe af essays af David Gress og Ulla Nørtoft Thomsen om det nye Amerika, hvor polariseringen mellem de frelste og de almindelige amerikanere har nået nye højder.

Dette er også grunden til, at vi fortsætter med at ville forstå den politiske og kulturelle dynamik, som valget af Trump for anden gang har sat i gang. I stedet for at reducere alting til noget, børn kan forstå, skal vi åbne forståelsen op for det, vi ikke umiddelbart genkender.

For os er valget klart: Du kan enten forsøge at forstå Trump og den bølge, han rider på, eller du kan grave dig ned og vente på, at det hele er overstået. Gør du det sidste, skal du nok regne med at forstå endnu mindre, hvis du en skønne dag vender tilbage til overfladen.

Forbandelser lukker virkeligheden ude
Forfatteren Peter Tudvad, der bor og arbejder i Tyskland, var en af mange danskere og meningsdannere, der tirsdag morgen lagde et billede af Elon Musk op på de sociale medier. Billedet viste tilsyneladende Elon Musk foretage en nazihilsen. Peter Tudvad skrev:

”Man kan søge at bortforklare dette herfra og til evigheden, men tilbage står, at Elon Musk ganske enkelt strakte sin højre arm i vejret, noget, ethvert voksent menneske med en minimal dannelse kender betydningen af: de italienske fascisters saluto romano og de tyske nazisters Hitlergruß.

Selvfølgelig ved Musk, hvad han gør, selv når han i et nok så eksalteret øjeblik to gange slår sig for brystet og strækker armen i vejret. Nej, dette gør naturligvis ikke Musk til fascist eller nazist, men det demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at han på ingen måde føler behov for at distancere sig fra to af historiens mest vederstyggelige ideologier. Jetzt brechen alle Dämme ...”

Det sidste er tysk og hentydede til, at nu brydes alle diger. Vi sendes tilbage til mellemkrigstiden. Eller noget.

Alting er farligt
Nu er Peter Tudvad en klog mand. Han ved selvfølgelig, hvad han gør. Og alligevel gør han det. Han mere end antyder, at Musk – og dermed Trump – er ødelæggere, der har gang i noget, som ingen civiliserede mennesker bryder sig om, og repræsenterer en malstrøm.

Ergo: Ånden er ude af flasken, nu bliver alting ladet med dyster skæbne. Historien er således slet ikke slut, sådan som liberale mennesker drømte om engang, næ, den gentager sig med dæmonisk energi.

Jeg behøver næsten ikke tilføje, at Peter Tudvads forfatterkollega Carsten Jensen går endnu længere ud i mørket med associationer til Hitlers totale krig og slaget ved Stalingrad i 1942.

Den slags fatalisme hører til i fiktionens verden, som byder på mange storslåede ånder, som kreativt fabulerer over skæbnesvangre hændelser, djævlepagter og mænd uden egenskaber, fanget i et større spil eller system.

Franz Kafka, Thomas Mann, Stefan Zweig, Robert Musil står klar på boghylden for blot at nævne nogle tysksprogede forfattere, som vi er mange, der sætter pris på.

Men politik er ikke fiktion. Det er heller ikke sort/hvidt. Som tirsdagen afslørede, er utrolig mange politikere blevet fanget af et kamera, mens de tilsyneladende heiler - bortset fra, at de ikke gør det.

Galning-påstanden - så slipper man for at argumentere
Det nemmeste er at sige, at Trump og hans musketerer er fascister eller galninge. Så er diskussionen ligesom slut, det svarer til at give op over for virkeligheden, at lukke øjnene. Hovedpersonerne er onde – eller dumme – eller begge dele.

Dette venstreorienterede refræn har vi nu hørt på i mere end ti år, og det er stadig udtryk for dårlig dømmekraft, uanset hvor mange journalister der gentager det. Fordømmelsen af alt, hvad Trump rører ved, siger eller gør, har vist sig komplet ude af stand til at forstå hans brede appel til amerikanerne. Og de kvaliteter hans politik vitterlig rummer.

Vi på Kontrast har derimod tænkt os at blive ved med at tage bestik af USA og resten af verden. Vi bilder os ikke ind, at vi kan ændre den. Vores mål er blot at gøre den lidt mere begribelig.