Det tyske Verfassungsschutz (VS), ordret forfatningsværnet, er ikke længere nogen almindelig sikkerhedstjeneste. Under sin nuværende chef Thomas Haldenwang, der selv er underlagt indenrigsminister Nancy Faeser fra SPD (Socialdemokratiet), er det ved at udvikle sig til et politisk politi, hvis af magthaverne pålagte opgave er at gøre det risikabelt for ens karriere, finanser og sociale kontakter at have regeringskritiske meninger frem for alt om muslimsk indvandring og dens følger.
Både Haldenwang og Faeser virker fast overbevist om, at de har såvel ret som pligt til at forfølge folk, der ikke bryder sig om masseindvandringen eller endog drister sig til at mene, at der findes et tysk folk, som fortjener at overleve. At mene det sidste er nu at være ”højreekstrem” og at ville ”delegitimere” regimet. Hvor det tidligere gjaldt om at afsløre egentlige trusler mod demokratiet, gælder det nu om at stemple kritikere som ”højreekstreme”, så de kan blive truet til at holde deres kæft.
I tidligere tider ville en demokratisk regering have anset det som en selvfølge, at borgere kunne være endda meget uenige i dens politik. Man ville have anset det som en styrke i demokratiet og ikke en svaghed, at en regering måtte tåle såvel ideologisk modstand som hån, spot og latterliggørelse, så længe denne kritik ikke udartede til kupforsøg eller terror. Nu hedder det derimod ifølge Nancy Faeser, at de, der forhåner staten, må regne med en stærk stat.
Jeg er normalt arg modstander af Adolf Hitler-sammenligninger, men her må jeg gøre en undtagelse. Faesers sætning er taget lige ud af Førerens sprogbrug, ligesom hendes og Haldenwangs politiske politi er ved at ligne et nyt Gestapo.
