Muslimen, biokemikeren og foredragsholderen Iman Kurdi forsvarer sin ret til bære tørklæde. Hun mener, at hendes frie valg konstant bliver umyndiggjort, psykologiseret, problematiseret og delegitimeret. Men et frit valg udelukker ikke andres frie ret til at være uenige.
Debatten mellem Iman Kurde og hendes to kritikere digteren Emil Salzer og Yaqoub Ali har kørt i Berlingske, og jeg deler i udgangspunktet den bekymring, de to sidste har givet udtryk for.
Religiøse normer, også dem der handler om kvinders påklædning, opstår ikke i et socialt vakuum. De formes af traditioner, forventninger og fællesskaber og kan derved rumme negative aspekter. Derfor er det legitimt at spørge kritisk til, om sådanne valg altid er helt frie.
Ikke alle kvinder befinder sig i en position, hvor de uden videre kan sige fra over for familiens, miljøets eller religionens forventninger. Som tidligere familiebehandler kan jeg faktuelt sige, at det er tilfældet uden videre polemik. Bekymringen gælder derfor ikke Iman personligt, men de kvinder, der befinder sig i andre og mindre frie sociale sammenhænge.
