For europæerne har folkestyret langsomt, men sikkert skiftet betydning. Vi opfatter ikke længere folkestyret som en styreform, der lægger politikken i folkets hænder. Vi opfatter folkestyret som en styreform, der lægger folket i politikernes hænder.
Det er vores nationale historie, det handler om, men det er politikernes personlige historier, vi følger. Vi iagttager interesseret deres vælgertække, vi analyserer deres spin, og vi roser deres taktik, når det gælder indgåelse af politiske aftaler. Før talte vi om folkestyret som en livsform. Nu taler vi om folkestyret som en kunstform. Kunsten at styre et folk.
