Kommentar

02.07.24

Premium

Om at tone rent flag i en medløbertid

Jeg kan simpelthen ikke fordrage de uendelige mængder åndløse, indøvede klichéer, der præger vor tids medier. Jeg har det muligvis på samme måde, som 1700-tallets Edward Gibbons, da han læste arabernes hellige bog og fandt den så kedelig, at han betegnede læseoplevelsen som “håndledsoverskærende”.

Efter min mening lever vi en tid, hvor det at “tone rent flag” er et sjældent fænomen i den kulturelle og politiske debat.

Jeg er selvstændig, og mange andre erhvervsfolk har spurgt, om ikke jeg er bange for at sige min mening?

Ordet “bange” er ikke det rigtige, men selvfølgelig kan man havne i et dilemma om, hvorvidt man skal holde fast i sin integritet eller ej. Men jeg har ikke nogen stor tiltro til den naivitet, der for eksempel prægede den rød-grønne-alliance i et land som Iran i 1979. Dengang var det primært socialister og kommunister, der arbejdede med islamisterne om at vælte shahen. Mange af disse socialister og kommunister blev tilfangetaget og slået ihjel af islamisterne, efter de var kommet til magten. Eksemplet tjener til at lade os vide, at der er ikke er nogen sikkerhed, blot fordi man slår pjalterne sammen med dem, der føler, at de er på den rigtige side af historien.

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Hvorfor blive medlem og betale? Fordi det er medlemmerne, der betaler for indholdet.
Vi har gjort det så billigt, at alle kan være med.

Kontrast stræber efter at blive:

Dit borgerlige anker i en woke tid

En autentisk borgerlig stemme

En borgerlige modvægt

Debat med bid, vid og humor

Dit borgerlige fællesskab