Tyskland får efter forbundsdagsvalget 23. februar ny regering, og de fleste venter, at det bliver et genoplag af den såkaldte ”store koalition” af CDU/CSU, den engang borgerlige, konservative union af de to søsterpartier CDU og CSU, og SPD, altså socialdemokratiet.
Som kansler ledede Angela Merkel (CDU) den slags store koalitioner i 11 af 16 år i 2005-2021. Det var historisk uhørt. Kun i 1966-1969 havde en stor koalition regeret på forbundsplan, og erfaringerne derfra var for begge parter så dårlige, at der skulle gå over 30 år, før Merkel forsøgte igen. Det gjorde hun formentlig, fordi hun efterstræbte en slags enhedsparti, der altid ville disponere over en så stor overmagt, at enhver anden regering ville blive utænkelig. Hun gjorde det vel også, fordi hun ønskede at trække CDU/CSU i socialistisk eller snarere økosocialistisk retning.
Det må siges at være lykkedes ganske strålende.
